![]() |
Telefon: 4588 0087 E-mail: info@merlinia.com |
|
| Merlinia Assistance | ||
"Lykken har mange årsager, men ingen vigtigere end tryghed."E. R. Stettinius, amerikansk udenrigsminister (1900-1949). Sikkerhed og tryghed spiller væsentlige roller for vores velbefindende. I globalt perspektiv - og i det enkelte individs dagligdag. Samtidig vender vi os mod overdreven overvågning og massiv magtanvendelse. Som fornuftige mennesker vil vi helst foregribe en potentiel konflikt. Nedtrapning frem for optrapning er i langt de fleste situationer den bedste løsning. Og det er præcis, hvad Merlinia Assistance kan hjælpe med. Assistance er en programpakke, som installeres på pc'erne i det lokale netværk, og som sikrer, at kolleger kan være hinandens "assistenter" og hjælpe i situationer, der truer med at udvikle sig ubehageligt. Et enkelt tryk på et almindeligt pc-tastatur, eller en lille trådløs knap, gør opmærksom på, at en kollega har brug for assistance. Assistance bruges primært af personer, der arbejder i potentielt udsatte situationer, som sagsbehandlere, kassemedarbejdere og andre, der måske får ubehagelige besøg. Enhver organisation eller virksomhed, der har medarbejdere i udsatte arbejdssituationer, kan gøre brug af Assistance. Og i hver enkelt organisation eller virksomhed kan medarbejderne naturligvis frivilligt vælge, om de ønsker at gøre brug af faciliteterne. Assistance erstatter ikke en decideret vagt- eller alarmordning, men er tænkt som det element af daglig tryghed, der findes i at vide, at ens kolleger altid er lige i nærheden - og klar til assistance. Assistance har bevist sin effektivitet - læs "Merlinia Assistance Baggrund".
|
Vores logo indeholder et budskab...
Det er måske ikke umiddelbart iøjefaldende, men Assistance logoet indeholder et budskab:
"Merlinia Assistance Baggrund" - historien om, hvordan dette program blev til.
|
|
|
|
Copyright © 2012 Merlinia A/S - All rights reserved - Terms and conditions | |